Igen i år er Viggo Bendz sponsor af Simon Dalsgaard Jonsson

Viggo Bendz

Igen i år er Viggo Bendz sponsor af Simon Dalsgaard Jonsson. Som nævnt tidligere vandt Simon bronzemedalje ved Europamesterskaberne i Ju Jitsu i Bucharest og bronze ved verdensmesterskaberne i Abu Dhabi. Siden er der kun kommet flere medaljer til. Senest har Simon, hans klub og hans forældre være i Paris. Her deltog Simon i et senior stævne ved navnet Paris Open 2019, hvor han havde 4 kampe på 1 dag. Simon vandt sin første kamp til Paris Open (i senior-rækken) ganske overlegent (22-12) mod en spanier. Derefter mødte Simon legenden fra Frankrig, Percy Kunsa (3 gange VM og 7 gange fransk mester). Simon kom foran og holdt fin point-kontakt, indtil mesteren gjorde det færdigt og vandt på fuld ippon (teknisk knock out) efter godt et minut. I den efterfølgende kamp vandt Simon igen overlegent, men derefter mødte han en russer.  Simon førte og havde styr på kampen indtil det lykkedes russeren at sætte en fodlås og vinde på fuld ippon. Hele 12 danske kæmpere kæmpede ved Grand Slam i Paris, som var fra d. 27 – 28. april 2019.

Viggo Bendz

Men hvad er Ju-Jutsu egentligt?

Ju-Jutsu tager udgangspunkt i judo, karate og aikido. Man har udvalgt de bedste teknikker fra de tre kampsportsgrene og har dermed skabt en meget effektiv kampsport. Kampene tager kun omkring 3 minutter, hvilket stiller høje krav til deltagernes fysik, koncentrationsevne og hurtighed.

Viggo Bendz