facebook_pixel

Leverer stor ordre i nedrivningsudstyr

Viggo Bendz har leveret 5 hydraulikhammere, 4 sakse og 1 stor, kraftig sorteringsgrab til LH Hockerup. Nedbryderne glæder sig.

Artikel fra BYGTEK. Læs den originale artikel her. 

Leverandør af professionelle løsninger og udstyr inden for miljøbevidst knusning, neddeling og sortering, Viggo Bendz, er netop ved at færdiggøre en større ordre til LH Hockerup i Roskilde.

Ordren omfatter 1 stor sorteringsgrab, 5 hydraulikhammere og 4 sakse.

grab fra Trevi Benne
Jan Pedersen fra Viggo Bendz (i gult) leverer den kraftige PMG 40 sorteringsgrab til LH Hockerup. Formændene John Nielsen og John Rasmussen glæder sig til at tage den i brug.

Den sidste levering af hydraulikhammerne HP 5000 og HP 7000 skete i denne uge. HP 5000 har en maskin-egenvægt på 30-40 ton og vejer i sig selv 3000 kg. Mejslen har en diameter på 160 mm og arbejder med et driftstryk på 210 bar og med 300-670 slag i minuttet.

HP 7000 har en maskin-egenvægt på 36-52 ton og en vægt på 4000 kg. Mejslen har en diameter på 180 mm, og arbejder med et driftstryk på 210 bar og med 310-580 slag i minuttet.